torsdag den 23. maj 2013

31,6 kg kød vejer faktisk ret meget...

Eller burde jeg måske skrive: er ret tungt.. For det er det virkelig.
Det er faktisk så tungt at jeg ikke kunne løfte det ud af bilen :glo: :looser:

Nåhmen, det hele kom sig af at jeg havde bestilt 30 kg kød hos nogen vi kender der har kvæg (ja ja :himle:, jeg bor på landet - og nogen fordele skal der altså være ved det! Hrmf!). Men altså de her 30 kg var så endt med at blive til 31,6 kg. Og det passede altså med at det var de 1,6 kg jeg tog fra i form af en pose med kødben (kan godt være nogen ville bruge dem til suppe, men herhjemme har vi jo to lækre schæfervovser og de æææælsker at få kø'ben).
Så nu med en 1,6 kg lettere sæk kød kunne jeg lige akkurat bære den ind på spisebordet. Resten af projektet med kødudskæring osv gemmer vi til en anden gang. Men jeg kan sige så meget at jeg stadig har alle ti fingre og ingen åbne sår, så missionen er fuldført. :) og jo kødet er nu i fryseren - damn der er mange bøffer... Kan nogen lige ønske noget grill-vejr :D

Efter mit kødprojekt gik turen op til farmor og farfar, så kunne de lige kigge lidt efter vores unger mens vi kørte ud og kiggede på bil. Jo jo, vi planlægger nyt bilkøb - hvabehager ;)
Inden vi skulle vi dog lige smage på farmors rabarbergrød <3 En himmelsk mundfuld (og lidt til... jeg spiste til jeg skammede mig - og stadig var der mere end rigeligt til alle).

Nåhja bilen. Ja... altså bilen. Vi har pt en berlingo og en skoda felicia. Skodaen er købt for en slik, mens vores berlingo var på værksted. Vi har været glade for dem begge to, men især berlingoen, for den har vi hundebur i (specialkøbt i Tyskland - specialmål netop til berlingo). Den nye bil er også en berlingo, men bare en nyere model - med optræk - vores gamle kan kun overhale ned ad bakke i medvind - også hvis der er tale om traktorer...:himle: Men den starter, den kører og den bringer os fra A til B. Den nye her bare bedre på alle måder, så den bliver nok vores i løbet af et par uger :D

Nu vil jeg takke af for i aften - I får lige et par billeder - ikke fra i dag, men søde det er de nu ;)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar