mandag den 27. maj 2013

Havevanding

Det er godt nok ved at være en uges tid eller to siden jeg tog disse billeder, men jeg synes de fortjener deres eget indlæg på bloggen :)

Vores have er, måske fordi vi har tre drenge og to schæferhunde eller måske fordi vi bare ikke dur til andet, bare græs - ingen smukke blomster (udover mælkebøtter og bellis) - og kun enkelte frugttræer.
Vores næsten nye terrasse (fra sidste sommer) har endnu ikke nogen fine havemøbler, som vi er ømme over. Vi har ikke en havegrill, men et bålsted i baghaven.

Til gengæld er der masser at lege med og grave i ;) Der er en svævebane med tilhørende "trekant", som også fungerer som klatrevæg og legehus. Så er der en trampolin og et legehus (pt uden tag - det blæste af og vi skal have fixet et andet, for ellers ryger det bare igen...:himle:)
Så har vi en jordbunke (anlagt *LOL* da vi fjernede jord, så der kunne blive plads til terrassen). Et yndet gravested for hunde og Martin - så har de et sted, som ikke er et nej-sted.
Nåhja, så har vi også en rutsjebane.

En sjælden gang imellem kommer vandslangen frem - den må ikke bare ligge fremme, for så kan vi være helt sikre på den en gnavet over af en af hundingerne (hunde herhjemme hedder hundinger - Martin-sprog fra han var ca 2½ år - ligesom kirken også hed knirken *LOL*).
Nåhmen ingen hundinger var hjemme, så frem med slangen. Vi havde forsøgt at yde førstehjælp på vores græsplæne. Vinteren, tre unger og to hunde havde sat sine spor...*suk*. Den var blevet luftet de værste steder og havde fået ekstra græsfrø og gødning. Nu skulle der vandes!
Martin styrede slangen - og så fattede jeg kameraet. Enjoy!






























lørdag den 25. maj 2013

Et stik i hjertet...

Det er altid med et lille stik i hjertet, at jeg sender mine ae-ble'er ud af huset. De er jo en del af mig - mig der har fundet på dem og mig der har lagt timer i dem. Jeg holder af hver eneste en.
Nu skal de ud i verden og "overleve".

Men på den anden side, så bliver jeg så glad for at nogen vil bruge det jeg laver. At netop det jeg laver kan have værdi for andre. At søde små babyer kommer til at have nuttede bløde ae-ble'er på måsen.

Allergladest bliver jeg dog når nogen endda får taget professionelle billeder af deres lille guldklump iført en af mine ae-ble'er. Det eneste minus ved det er at man så ikke kan se alle de lækre detaljer inden i bleen. LOL. Et af disse billeder kan ses på min facebookside.

Men dem (altså detaljerne) skal I bestemt ikke snydes for, så de kommer her. Obs obs: billederne er ikke de bedste - både fordi jeg har taget dem indenfor da det var regnvejr og fordi jeg lige skulle lege lidt med forskellige effekter (damn I love my camera). Enjoy!:














fredag den 24. maj 2013

Løbetur

Efter en arbejds/skole/børnehavedag var det tid til en lille løbetur. Hunde, børn og voksne skulle luftes. Jeg plejer at danne bagtrop med Martin (mindstebarn), mens manden og de store drenge løber forrest. Hella (vores tæve) løber løs - hun er så velopdragen - meget modsat Gento, som er temmelig utilregnelig hvis det fx kommer til harer, fasaner, dådyr og andre hanhunde, - sidstnævnte hader han. Så Gento var, som du nok kan regne ud, i snor.
Men bagtroppen var så Martin og mig - mig med kamera <3

Jeg tro bare jeg stopper mit indlæg har og lader billederne tale for sig selv:













Tak for i aften, håber I nød udsigten ligeså meget som jeg gjorde :)

torsdag den 23. maj 2013

31,6 kg kød vejer faktisk ret meget...

Eller burde jeg måske skrive: er ret tungt.. For det er det virkelig.
Det er faktisk så tungt at jeg ikke kunne løfte det ud af bilen :glo: :looser:

Nåhmen, det hele kom sig af at jeg havde bestilt 30 kg kød hos nogen vi kender der har kvæg (ja ja :himle:, jeg bor på landet - og nogen fordele skal der altså være ved det! Hrmf!). Men altså de her 30 kg var så endt med at blive til 31,6 kg. Og det passede altså med at det var de 1,6 kg jeg tog fra i form af en pose med kødben (kan godt være nogen ville bruge dem til suppe, men herhjemme har vi jo to lækre schæfervovser og de æææælsker at få kø'ben).
Så nu med en 1,6 kg lettere sæk kød kunne jeg lige akkurat bære den ind på spisebordet. Resten af projektet med kødudskæring osv gemmer vi til en anden gang. Men jeg kan sige så meget at jeg stadig har alle ti fingre og ingen åbne sår, så missionen er fuldført. :) og jo kødet er nu i fryseren - damn der er mange bøffer... Kan nogen lige ønske noget grill-vejr :D

Efter mit kødprojekt gik turen op til farmor og farfar, så kunne de lige kigge lidt efter vores unger mens vi kørte ud og kiggede på bil. Jo jo, vi planlægger nyt bilkøb - hvabehager ;)
Inden vi skulle vi dog lige smage på farmors rabarbergrød <3 En himmelsk mundfuld (og lidt til... jeg spiste til jeg skammede mig - og stadig var der mere end rigeligt til alle).

Nåhja bilen. Ja... altså bilen. Vi har pt en berlingo og en skoda felicia. Skodaen er købt for en slik, mens vores berlingo var på værksted. Vi har været glade for dem begge to, men især berlingoen, for den har vi hundebur i (specialkøbt i Tyskland - specialmål netop til berlingo). Den nye bil er også en berlingo, men bare en nyere model - med optræk - vores gamle kan kun overhale ned ad bakke i medvind - også hvis der er tale om traktorer...:himle: Men den starter, den kører og den bringer os fra A til B. Den nye her bare bedre på alle måder, så den bliver nok vores i løbet af et par uger :D

Nu vil jeg takke af for i aften - I får lige et par billeder - ikke fra i dag, men søde det er de nu ;)





onsdag den 22. maj 2013

Jeg puster og puster..


For jeg vil gerne have liv i min gamle blog.
Den er jo min og den mangler jo egentlig bare at jeg gider skrive lidt i ny og næ.
Og med så meget andet, så er det lettere at komme igang igen end at starte fra bunden.

Lige hurtigt hvad der er hændt siden sidst.
... Og så er jeg helt blank :himle:

Jo, altså jeg syr stadig på livet løs. Når der er tid. Det har der faktisk været lidt på det sidste :) Billeder følger længere nede.
Mine børn er blevet større - jeg var nødt til at rette deres alder 2 år frem :glo: - Hvilket betyder at jeg er blevet 2 år ældre :himle:

Vigtigste nyt: Jeg har lukket mit forhandlerforum på www.slyngebarn.dk, men jeg har åbnet shop både hos etsy.com og på amio.dk. Meeen jeg har stadig min lækre hjemmeside www.ae-ble.dk

Det var her i pinsen jeg tog beslutningen om at lukke forhandlerforummet. I forhold til hvor mange jeg nåede ud til, så var det for dyre penge kun at kaste i den retning. Både etsy og amio er næsten gratis, så de kan i hvert fald meget hurtigere tjene sig selv ind.

Og jeg lovede billeder: