mandag den 12. august 2013

Første skoledag!

Selvom jeg i går ikke blev helt færdig med at fortælle om vores sommerferie, så er jeg nødt til lige at udskyde fortsættelsen lidt endnu.

Martin har nemlig haft første skoledag.

Her kommer et par guldkorn fra Martin:

Bente står og forklarer deres skoleskema: - Og her er pingvinen i gang med at have billedkunst. Her skal vi male og tegne og klippe.
Martin, stille og tørt: - Det er tre ting.
Bente forklarer videre: - Og til idræt skal I have idrætstøj med: en t-shirt og shorts eller gymnastikdragt og leggings. Men ikke noget håndklæde.
Martin - stadig ret tørt: - Det er fire ting.
Bente fortæller stadig: - Ja når vi er færdige med skole så skal I i SFO. Der skal I lege og spise madpakker og spille spil og køre mooncar og rutsje på rutsjebane.
Martin: Det er jo fem ting...

Bente forklarer om en mappe (alm. tilbudsmappe) hvor de skal skrive deres navn derhjemme: - Og når I hiver strimmelen ud - ikke helt ud - så kan I skrive jeres navn på og stoppe strimlen ind igen.
Martin: Hvad så hvis man har et langt navn?

- Var der nogen, der påstod at Martin måske ikke var skoleparat? Han er måske ikke den mest stille dreng i klassen, men han er i hvert fald opmærksom.

Jeg synes igen, jeg får lyst til et flashback - jeg havde desværre ikke et lige så godt kamera dengang Mikkel og Mark startede i skole, men jeg har et par gode billede. 

At tænke sig at disse to små purke nu går i 5. og 6. klasse:
Dengang kørte vi i en gammel Volvo fra 1991 - den var sgu fed - på sin egen "kæmpe-hvidt-skrummel"-agtige måde ;)

Billederne her er fra Mark første skoledag. Året før, da Mikkel startede, var jeg temmelig gravid og glemte alt om kamera. Typisk.




 Og her kommer så et par billeder af Martin fra den sommer - det er sørme længe siden :)

Her i knæstrømper, formsyet ble og en dejlig blød alpaca blebuks over og en langærmet. For katten det var nuttet - og om fem-seks år vil han hade mig for dette indlæg :D

Og nu må vi så hellere vende tilbage til nutiden. Martin anno 2013 i indkørslen ved vores nye bil. Endnu en Berlingo.

Det er ikke bare fis og ballade at starte i BH. kl

 Charmer lidt for mor
 - Kan vi ikke bare komme afsted mor!

 For katten Mark er blevet stor!
 Hver år synger vi I Østen Stiger Solen Op, som den første sang.

 Og så måtte BH. kl op og stå :)
 Endnu en dejlig sang og meget tankevækkende lige på denne dag <3
 Martin fandt hurtigt en plads ved siden af Calle fra Børnehaven
 Og lidt træt bliver man hurtigt ;)
 "Bente! Hvad skal vi med rosinerne?"
Frem med madpakkerne
Hvad mon Calle har med...




Og så kom der en rigtig politimand på besøg. - Senere påstod Martin at det bare var Søren der havde klædt sig ud.... Hehe

Skal lige have det hele med...



Får lige hjælp af far til et 5-tal. Bemærk lysene - hvorfor skal man også male fem lys ved siden af hinanden, når man kan vælge to her og tre dér. Inden vi skal hjem var der også malet orange flammer på dem alle fem = lektien til i morgen.


 Og nu slutter jeg for i dag. Jeg har fem tons bøger, der skal have bogbind på og en mand på aftenvagt, en søn med øjenbetændelse (ja den er der stadig - øv øv) OG jeg skal ned og handle. Og muligvis nå at gå tur med vovserne... Christ! Døgnet har ikke nok timer...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar