lørdag den 10. august 2013

Tie dye - 2dye4

Endelig - ENDELIG - fik jeg tid til at farve stof igen! Det er virkelig en af de ting jeg holder mest af ved at sy bleer. At jeg selv kan få lov at bestemme det HELE. Ikke bare hvilke knapper eller hvilken tråd jeg skal bruge eller hvilket print i bunken jeg skal vælge. Næh nej, når jeg farver er det mig der bestemmer!

Og så alligevel ikke helt...
For det man tror bliver en sikker vinder behøver ikke at blive det. Og den man bare laver for sjov kan ende med at blive et præmiestykke :D

Her kommer lige lidt et flashback - til for ca to år siden hvor jeg farvede med noget fortykningsmiddel. Dvs jeg malede stoffet kan man vist kalde det. Se her:




Men selv om det ser flot ud, så har jeg ikke rigtig kunne få mig selv til at klippe det til bleer endnu.. Måske det bare var for hvidt..?
Så planen var at dette stykke skulle farves lidt mere. Og et par stykker mere. Men jeg havde lavet for meget farve og var nødt til at farve fire stykker mere dagen efter... ej hvor ærgerligt ;) hirhir.

Her er billeder af de tre første stykker:
















 Bemærk den lille vovse, der har sneget sig ind på billedet ;)




Jeg havde troet at den med stregerne var blevet lidt bedre end jeg mener den blev. Den er da fin og bestemt ikke kedelig som før den blev genfarvet. Meeen lidt spøjs..
Jeg er selv helt vil med den orange/lilla/gule. Masser af liv og sjove detaljer i den. Virkelig nogle gode bleer i den og helt sikkert også bind af resterne.
Den blå/grønne er faktisk som forventet - måske knap så dyb i farven, men kommer til at give nogle rigtig pæne bleer.

Så var der jo de fire andre stykker dagen efter. De fik lov at ligge udenfor natten over... Måske et lidt dårligt træk fra min siden :looser: Det blev nemlig regnvejr - meget regnvejr - den nat. Så det jeg regnede med ville blive flotte tie dye "blomster", kan dårligt ses. :himle:
Den med striberne lavede jeg for sjov - og troede ikke rigtig den blev til noget. Men det skal jeg da lige love for den blev! :glo:
Mellem de tre andre stykker tror jeg også, der kan finde nogle rigtig pæne nappy-cuts. Jeg kan nok godt få fire bleer ud af hvert langt stykke (det genfarvede fra før er ikke så stort)












Det skal nok lige siges at de sidste billeder (alle dem af de fire stykker) er taget mens de var våde (jeg kunne ikke vente LOL) Mens de øverste (af de tre) er taget mens de var tørre, så farverne er en del mere dybe på de sidste fire - selvom de i virkeligheden ikke rigtig er det. Jo de er dybe og klare i farverne, men knap så meget som billederne giver udtryk for ;)

Ja selvom mit udgangspunkt var at jeg havde magt og medbestemmelse til at lave flotte stoffer, så blev de slet ikke som forventet. Men jeg er nu ligeglad - jeg er sikker på der kommer nogle virkelig fede bleer ud af dem :D
Tak for i aften. I morgen kommer historien om hvad man kan møde/opleve/se på Fanø <3 eller i hvert fald hvad vi nåede de tre dage vi var der ;)

2 kommentarer:

  1. Hvor er du bare god til det med batik og farver. Kan huske vores eller min batik-debut i din mors badekar.Ikke særligt populært, da vi fandt ud af at badekaret blev farvet lilla for altid!
    Knus herfra
    Moni

    SvarSlet
    Svar
    1. Guuud ja! Det kan jeg da godt huske! Men jeg mindes da at jeg brugte den t-shirt jeg lavede i min flipperperiode ;)
      Det er sørme mange år siden - og nu har vi begge tre børn <3
      Kram
      Heidi

      Slet